Brosten er et naturprodukt med et utrolig flot farvespil, som er særdeles velegnet til gangarealer og stier i din have. Læs her, hvor nemt det er selv at lægge brostenene og derved spare dyre penge til en brolægger eller anlægsgartner.
Brosten er et af vores ældste og fornemmeste materialer til vejbelægning, men i det lange løb kunne de kvadratiske sten ikke klare sig i konkurrencen med asfalt. Asfalt er nemlig både hurtigere og billigere at lægge – og så passer den jævne overflade bedre til den moderne trafik.
Udviklingen går den stik modsatte vej blandt haveejere. Her bliver brostenene i stadig stigende grad anvendt til indkørsler og havegange. Måske som en reaktion mod de meget regelmæssige fliser, som har været populære i mange år.
Brosten er først og fremmest et naturprodukt – og så er de bogstavelig talt uopslidelige. Stenene hugges ud af granit i nogle regelmæssige former, men især to typer er interessante til havebrug:
• Brosten med en højde på 14-20 cm (højden bestemmer brolægningens tykkelse). Bredden er 10-15 cm, og længden er 15-25 cm.
• Chaussésten er mindre (8-12 cm), og det er oftest denne type, som anvendes til havebrug.
Derfor omtales de i det følgende bare som brosten. Brosten er et relativt dyrt materiale, og derfor er der også mange, der vælger at bruge en kombination af brosten og andre materialer som beton, tegl, asfalt, andre natursten eller grus, jord, træ og græs. Det kan nemlig godt virke lidt torveagtigt, hvis der udelukkende lægges brosten ud over et større areal.
Brosten kan lægges i alle mulige forskellige mønstre – fra lige rækker til buer. Derudover kan de mange mønstre kombineres i den samme flade, hvilket giver et flot spil. Det er faktisk utrolig nemt selv at lægge brosten. Det eneste, du skal sørge for, er, at underlaget er i orden – nøjagtig som med almindelige fliser. Det vil sige, at du skal lægge stenene ud på et komprimeret og afrettet gruslag, inden de bankes fast. Start med at grave jorden væk i ca. 20 cm’s dybde til havegange og let belastede arealer – til indkørsler skal du grave noget dybere, fra 30- 50 cm afhængig af jordbundens beskaffenhed. Når jorden er fjernet, fyldes 15 cm groft stabilgrus ud over arealet, som derefter vandes. Komprimer gruslaget med en pladevibrator eller brolæggerjomfru, og læg nu et tre-fem cm tykt lag afretningsgrus ud over arealet.
Husk også at lave et fald på mindst én cm pr. meter, så der ikke samler sig vand på stenene. Vand fryser og bliver glat om vinteren.
1.
De gamle betonfliser fjernes nemt og hurtigt ved at stikke en spade ind under dem og vippe dem op.
2.
Jorden er fjernet, og der fyldes stabilgrus på, som derefter vandes og komprimeres.
Øverst lægges et lag afretningsgrus.
3.
Placer to trælister eller 15-millimeter-vandrør i den rigtige højde i gruset.
Med et bræt rettes gruset af i niveau med listerne.
4.
Når du fjerner listerne, lægges stenene enkeltvis og bankes ned i gruset med en passende afstand.Brug en hammer eller mukkert.
Til den sidste række af sten ud til et bed kan du evt. bruge større sten. Det er også en god idé at placere kantrækken i en blanding af cement og grus i forholdet 1:5, så stenene ligger fast og ikke begynder at skride.
5.
Stenene stampes med muggert/bræt (eller pladevibrator/brolæggerjomfru): Kom fugesand over stenene, og lad regnen (eller brug haveslange) klare sidste del af arbejdet.
6.
Ved at placere en række mørkere brosten nærmest bedene opnås en flot adskillelse til det almindelige gangareal.
7.
Der kan være op til 10 pct. spild pga. hugningsfejl og farveafvigelser, når du arbejder med brosten. Du kan begrænse spildet ved at vælge et buemønster, når du lægger stenene.
8.
Du kan selv fremstille en brolæggerjomfru til at komprimere underlag og sten ved at bore hul på tværs øverst i et stykke træstamme. Brug en rundstok som håndtag. En anden mulighed er at fylde beton i et betonrør. Foroven støbes to stykker 10-mm-gevindstang fast. Som håndtag kan du montere en rundstok uden på gevindstængerne med møtrikker.
