Prøv alternativ søgning:

Loading
  

De gamle stikkontakter og afbrydere bliver ofte overset, når hjemmet skifter stil. Efter en årrække er de håbløst gammeldags og måske endda farlige. Men det kan sagtens lade sig gøre selv at skifte kontakterne ud med nye og mere tidssvarende modeller, og det er ganske lovligt.

Det siger loven

Du må både udskifte stikkontakter med og uden jordforbindelse, men du må ikke etablerer nye kontakter og afbrydere. Du må udskifte en alm. afbryder med fx.en lysdæmper, men den skal passe til belastningen(spørg forhandleren) .

En stikkontakt uden jord kan erstattes med en med jord. Jordklemmen må kun forbindes, hvis der er en jordleder (se skema),og installationen skal være beskyttetmed et HFI eller HPFI (fejlstrømsrelæ).

Det samme gælder, hvis du skifter eneksisterende kontakt med jord. Kontakter med jord må kun udskiftes til nye med jord, men du kan frit vælge, om du vil skifte til en stikkontakt med eller uden afbryder.

1.

Allerførst skal du sikre dig, at strømmen er afbrudt. Sæt en lampe i stikkontakten,og tænd, eller tænd lyset med afbryderen.Sluk for strømmen i el-tavlen, og kontroller,at lyset er slukket. Der kan være strømførendeledninger, selv om lyset er slukket.Kontroller derfor alle kontakter og ledninger med en spændingsmåler eller en polsøger.

2.

Stikkontakt eller afbryder skrues af.

Skruerne kan, som her, sidde synligt, eller være skjult under afbryderknappen, som lirkes af med en skruetrækker. I underlag af træ er skruerne lange, tynde træskruer. I plastunderlag og -dåser sidder kontakterne normalt fast med maskinskruer, som trækkeret lille “anker”, der griber fat i siderne.

3.

Nye kontakter har oftest løse rammer. Rammerne fås i flere farver, udformninger og størrelser, så de dækker et område svarende til de gamle kontakter. Er der tale om en kombination af afbryder og stikkontakt, kan du tit vælge en fælles ramme. Passer afstanden ikke, må du sætte enkeltrammer på.

4.

Notér, hvor ledningerne sidder. De nye kontakter monteres, så de svarer til de gamle. (Se trin 9, hvor vi gennemgår farverne). Skrueløse klemmer løsnes ved at trykke på de små udløserknapper. Skrueløse klemmer må kun monteres med én ledning pr. hul (to pr. klemme). Ekstra samlinger sker med samlemuffer i underlag eller dåse.

5.

Når ledningerne er på plads, kan du sætte rammen på. Kontakterne kantes gennem hullet og klikkes på plads forfra. Du kan også montere kontakterne i rammen på forhånd, men særligt ved store rammer giver det noget mindre plads til fingrene, når ledningerne skal monteres.

6.

Kontakten sættes på plads i underlaget eller dåsen og skrues fast. Er underlaget af træ, skal du skifte de originale skruer ud med de træskruer, som sad i de gamle kontakter. For en sikkerheds skyld bør du altid bruge en isoleret skruetrækker, når du arbejder med strøm, også selv om strømmen burde være afbrudt.

7.

Til sidst monteres trykknapper og dæksler. Vær opmærksom på, at knapperne og dækslerne følger med kontakterne. Sørg for at få kontakterne i en farve, som passer til dine ønsker og til rammerne.

8.

Tænd for strømmen, og kontroller, om alt virker, som det skal.

9.

Så er det tid til lidt teori. A - Faselederen er der ingen fast farve til, men den må ikke være Grøn/gul. I nyere installationer er den oftest brun.

B - Jordlederen i nyere installationer er stribet grøn/gul. I ældre installationer kan de have en anden farve –  typisk rød. Grøn/gul-ledere må kun anvendes til jordleder.

C - Nullederen kan være lyseblå. I ældre installationer kan den have en anden farve – typisk sort.

Mellemlederen (5 leder kabel) er den faseleder, der går videre fra fx. en afbryder til et lampested. Der er ingen krav til farven, men den må ikke være Grøn/gul.

Trælasten leverer til hele Danmark

Indtast postnummer, og se din fragtpris:

OBS: Henter du selv dine varer hos os, fjerner vi fragten igen