
Multiplader er blevet et utroligt populært byggemateriale til opbygning af spændende løsninger i hjemmet. Her ser du hvordan man bygger en brusekabine.
Du behøver ikke have det mindste kendskab til murearbejde for at bygge en brusekabine efter eget design. Med de såkaldte multiplader, lette plader af porebeton, kan du hurtigt rejse badets vægge. Pladerne saves blot til med en gammel fukssvans eller en særlig multipladesav og limes sammen med en speciel lim til formålet.
Efter endt opsætning spartles væggene med cementbaseret spartelmasse og beklædes med fx fliser eller mosaikstifter.
En multiplade måler cirka 40 x 60 cm og fås i tre tykkelser: 5, 7,5 og 10 cm. Her bygges væggene op af pladerne på 10 cm.
1.
Limen smøres på pladerne, der er primet, så de ikke suger for meget lim. Anskaffer du en særlig limske, som fås til alle tre pladetykkelser, går arbejdet endnu nemmere.

2.
Den første plade placeres meget nøjagtigt – læg eventelt plastickiler under pladen, indtil den er helt i lod og vage. Skru herefter pladen fast til væggen med et vinkelbeslag.

3.
Væggen bygges op plade for plade – husk at stemme ud i bunden af hver plade, så der bliver plads til vinkelbeslaget nedenunder. Her føres væggen helt op til loftet, men du kan også stoppe tidligere, så kabinen virker knap så lukket.